Afdelingens time:
Afdelingens time ligger fredag formiddag, og timen planlægges som pædagogisk tilrettelagt samvær om alt det, der kræves af et ungt menneske med særlige behov, for at de kan indgå ligeværdigt i samvær med andre unge. Indholdet spænder vidt fra undervisning i rengøring og personlig hygiejne til samtaler om filosofiske og samfundsmæssige emner der berører de unge.
Fællessamlinger:
Der afholdes fællessamlinger 3 gange om ugen a 1-2 lektioner.
Emnerne i disse samlinger tager udgangspunkt i den humanistiske og naturvidenskabelige fagrække.
Med dette udgangspunkt arbejdes der forskelligt i de tre samlinger.
Den ene samling tager et aktuelt udgangspunkt i ugens og døgnets begivenheder. Der bruges forskellige medier som Internettet, TV og aviser.
Den anden samling tager udgangspunkt i en lidt mere uddybende behandling af forskellige emner. Eleverne har ud fra en forståelse af fagrækkens muligheder og begrænsninger valgt dagens emne. Emnerne er meget forskellige. Der kan som eksempler nævnes:
2. verdenskrig
Fusioner og fissioner
Guitarens opbygning
Mode
Computerspil
Mobning
Den tredje samling tager udgangspunkt i elevernes efterskolehverdag, lukker ugen og gør klar til den kommende uge.
Til alle samlinger indgår desuden sang og musik
Ernæring/køkken:
Som en del af undervisningen omlægges elevernes undervisning i 2-3 uger på et skoleår, så de deltager i skolens køkken.
Ugerne organiseres på følgende måde:
Uge 1: Fokus på produktionen, ernæring, hygiejne, brug af redskaber m.v.
Uge 2: Fokus på planlægning og ernæring
Uge 3: Fokus på et bestemt kulturområde, tema
Der undervises i moduler, hvoraf nogle er rent teoretiske i forhold til ovenstående hovedemner og nogle er en kombination af praktiske og teoretiske færdigheder.
Eleverne deltager desuden i skolens andre fag efter det bestående skema.
I alt afvikles i disse uger 25 timer fordelt på 5 dage.
.
|