| Dansk |
|
|
|
Danskundervisningen vil bygge på den opfattelse, at dansk er et kommunikationsredskab til at forstå og løse dagligdagens udfordringer. Undervisningen tilrettelægges efter den enkeltes kompetencer og potentialer. Undervisningen planlægges, så eleverne oplever danskfagets rolle og anvendelse i samfundet samt sætter dem i stand til at anvende både mundtlig og skriftlig kommunikation i forskellige sammenhænge. Undervisningen vil lægge vægt på elevernes brug af det talte sprog, så det sætter dem i stand til at kommunikere forståeligt, klart og varieret, i det skrevne sprog med det mål, at alle elever når toppen af deres potentiale mht. at læse hurtigt og sikkert med stor forståelse og være i stand til at skrive forståeligt, klart og varieret og endelig, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder i litteratur og analysen af skrevne tekster, herunder kendskab til dansk litteratur og kulturel tradition Undervisningen vil i perioder være inspireret af vores elevers positive indgang til idræt. Idrætten kan bruges som praktisk redskab til danskundervisningen og som inspiration til idrætsorienterede danskopgaver Hvor det findes naturligt, vil undervisningen tilrettelægges med handleprægede situationer, hvor eleverne kan opleve og erfare danskfagets muligheder i konkrete situationer. Der lægges vægt på, at de forskellige færdigheder indgår i konkrete situationer som fx hjemkundskab, på ture, ved selvstændige indkøb m.m. |
|
| Sidst opdateret ( onsdag 18. august 2010 ) |
| < Forrige | Næste > |
|---|



